KØGE: Styrelsen for Patientsikkerhed finder det kritisabelt, at patienters sikkerhed blev udfordret i løsningen af Køge Sygehus' ressourcemæssige problemer, og har derfor besluttet at oprette en tilsynssag på ledelsesniveau på sygehuset. Det oplyser styrelsen.
Sagen udspringer af en rapport fra Arbejdstilsynet som viste, at der på intensivafdelingen på Køge Sygehus blev brugt beroligende medicin på patienter for at mindske arbejdspresset på afdelingens ansatte ved spidsbelastninger. Både sygehusets ledelse, afdelingsledelse og regionens koncern og direktør er blevet hørt i sagen, inden styrelsen nu altså har besluttet at oprette en tilsynssag.
Sygehuset skal nu lave en redegørelse for, hvordan man fremadrettet sikrer, at den øverste ledelse bliver informeret og inddraget i tilfælde hvor patientsikkerheden kan komme i fare på grund af arbejdsmiljø og / eller ressourceproblemer. Ledelsen skal også redegøre for, hvordan det fremadrettet bliver sikret at afdelingsledelserne kontakter sygehusledelsen, når der opleves arbejdsmiljømæssige problemer med betydning for patientsikkerheden.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.