Begrebet reservelæge forsvinder med den nye overenskomst, som Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn har indgået i forlængelse af den generelle overenskomst for det regionale område. Foruden den generelle lønforhøjelse på 5,02 pct. over en treårig periode giver overenskomsten en smule mere til pension.
Parterne er desuden enige om at igangsætte et fælles projekt for at fremme karriereudviklingen for afdelingslægerne. Til det formål er der afsat 40 mio. kr. til forsøgsordninger i regionerne, som skal køre frem mod OK24.
Derudover rummer overenskomsten forbedrede ulempetillæg for arbejde mellem kl. 20 og kl. 8 på hverdage. "Yngre læger arbejder på skiftende tider døgnet rundt på hospitalerne. Men de mange skiftende vagter og skæve arbejdstider slider, og derfor bør belønningen for netop dette være højere", siger Yngre Lægers formand, Helga Schultz.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.