NORDJYLLAND: Regionshospital Nordjylland måtte ikke indføre totalt besøgsforbud på sygehuset i Hjørring, skriver hospitalet i en Facebook-opdatering. Det gjorde de ellers den 16. juni, efter en bølge af coronasmitte skyllede ind over Hjørring denne uge.
- Vi var i starten af denne uge stenhårdt fokuseret på de sundhedsfaglige vinkler med det smittetryk, der var lige udenfor sygehusets døre her i Hjørring. Først bagefter fik vi læst på de mere juridiske dele af festen, og der kan vi så konstatere, at en sådan beslutning er det kun centrale sundhedsmyndigheder, der kan træffe. Det bliver vi nødt til at rette os efter, siger direktør for Regionshospital Nordjylland Henrik Larsen til Nordjyske.
Derfor er hospitalet gået tilbage til at følge de nationale regler og retningslinjer, som de også henviser til i Facebook-opdateringen. De tilsiger, at besøg helst skal ske udendørs, samt at man kan udpege en eller to personer, der må besøge en patient indensdørs. I den nuværende situation efterlader det hospitalet i et dilemma, men:
- Det er de retningslinjer vi er nødt til at følge, og så kan vi ellers bare henstille til, at folk følger retningslinjerne og tager de hensyn, der skal til, for vi kan jo se, at der er en del smittede i og omkring Hjørring, så vi står altså i et dilemma, siger Henrik Larsen til TV2 Nord.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.