Siden strukturreformen i 2007 er antallet af akademikere i regionerne steget med 144 pct., nemlig fra omkring 4.000 til over 10.000 fuldtidsansatte i januar i år. Det fremgår af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Selv om akademikerne i 2007 kun udgjorde fire pct. af de ansatte i regionerne, kan en fjerdedel af beskæftigelsesvæksten siden da tilskrives akademikere. Der regnes vel at mærke med ansatte i akademiske stillinger - læger, tandlæger og andre med en akademisk uddannelse, som har deres egen stillingsbetegnelse, tæller ikke med.
Da antallet af beskæftigede i kategorien "administration og it" har været nogenlunde konstant i perioden, er der ikke tegn på, at akademikerne blot har overtaget administrative opgaver fra andre faggrupper.
Magistre udgør 54,8 pct. af stigningen, mens specialkonsulenter tegner sig for 28,7 pct., chefkonsulenter for 18,1 pct., psykologer 17,5 pct., jurister/økonomer 9,7 pct. og civilingeniører 8,4 pct.
Forundret over udvikling
Lars Andersen, som er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er forundret over udviklingens voldsomhed og mener, at der er brug for mere viden om, hvorfor regionerne har prioriteret på den måde, og om det er udtryk for øget bureaukratisering og kontrol, siger han til Berlingske.
Sundhedsøkonomerne Jakob Kjellberg og Kjeld Møller Pedersen mener, at der er gode forklaringer på udviklingen, bl.a. at sundhedssektoren er vokset betragteligt og blevet mere kompleks, og at antallet af akademikere i 2007 var meget lavt.
De undrer sig dog over antallet af magistre, altså akademikere med en humanistisk uddannelse. Og de understreger, at det selvfølgelig er relevant at diskutere, om midlerne i sundhedsvæsnet prioriteres rigtigt, og om vedtagne regler gør noget godt for kerneopgaven.
Også i kommunerne er antallet af akademikere vokset, viser analysen. Det lavede vi en podcast om i sidste uge - find den her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
