dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Alle fem regioner har i budgettet for 2025 sat flere penge af til sundhed.
Sarah Rothkegel Sternberg/Datawrapper

Regionerne har afsat 144 mia. kr. til sundhed i 2025

Sundhed fylder mest i regionernes budgetter, men det er på andre områder, at der er den største procentuelle stigning.

Regionerne har afsat hele 144,12 mia. kr. til sundhed på budgetterne for 2025. Sammenholdt med budgetterne for 2024 er det en stigning på 5,58 pct.

Den største procentvise stigning sker på området for social- og specialundervisning, hvor der i 2025 budgetteres med 0,34 mia. kr., som er næsten 26 pct. mere end året før. Området for fælles formål og administration stiger også med 36 pct. til 1,84 mi. kr. på tværs af regionerne.

I 2024 havde både Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland besluttet at lave en reduktion på henholdvis 11,8 mio. kr., 5,9 mio. kr. og 19,7 mio. kr. på social- og specialundervisning. Syddanmark og Midtjylland reducerer igen i 2025 med med 1,6 mio. kr. og 20,6 mio. kr. på området, mens Hovedstaden har afsat 46 mio. kr.

Nordjylland stiger mest på sundhed

På tværs af alle fem regioner afsættes der flere penge på sundhedsområdet i 2025 sammenlignet med 2024.

Ser man på, hvor mange penge der afsættes pr. borger, laver Region Nordjylland den procentvis største opprioritering af sundhed. Her stiger budgettet nemlig med 5,95 pct., mens Region Sjælland kommer lige efter med en stigning på 5,75 pct. fra 2024 til 2025.

I Region Syddanmark er den procentvise stigning på 5,33 og i Regionen Midtjylland er den på 5,1, mens Region Hovedstaden har den mindste stigning på 4,19 pct. på sundhed fra 2024 til 2025.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/regionerne-har-afsat-144-mia-kr-til-sundhed-i-2025

GDPR