Klamydia er en kønssygdom, som Sundhedsstyrelsen vurderer rammer omkring 50.000 danskere om året. De fleste har ingen symptomer, men behandles den ikke i tide, kan den føre til sterilitet.
Derfor vil Danske Regioner sætte ind med gratis hjemmetest til klamydia for unge mellem 15 og 29 år i hele landet. Regionerne vil afsætte ti mio. kr. til at udbrede testene over de næste fire år. Organisationen Sex og Samfund udbyder allerede testene i flere danske kommuner.
Karin Friis Bach (R), formand for regionernes sundhedsudvalg, påpeger, at der er sket en stor stigning i antallet af unge par i fertilitetsbehandling. Tallene viser også, at klamydia er årsag til cirka 480 tilfælde af ufrivillig barnløshed og omkring 600 tilfælde af kroniske underlivssmerter årligt. Der er desuden omkring 4000 årlige tilfælde af underlivsbetændelse som følge af ubehandlet klamydia.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.