I dag udkommer en ny podcast, "Diabetesforskerne". Den er lavet af de fem Steno Diabetes Centre. Her møder lytteren nogle af de forskere, der er på jagt efter mere viden om diabetes.
Podcasten sætter fokus på, hvordan forskningen inden for diabetesområdet kan gøre en konkret forskel for personer med diabetes og deres pårørendes hverdag.
Det er ifølge Poul Erik Jakobsen, centerdirektør i Steno Diabetes Center Nordjylland, en ny måde at kommunikere på som sundhedsvæsen, og han håber også, den brede befolkning vil finde den interessant.
- Vi har lavet podcasten, fordi mange med diabetes gerne vil vide mere om, hvad der forskes i, og hvordan forskningsresultaterne kan omsættes i en bedre hverdag med diabetes. Jeg tror imidlertid, at der er mange andre, der også kan være nysgerrige efter at lytte med og blive klogere på, hvordan man forsker, og hvad der forskes i – hvad enten, at de arbejder i sundhedsvæsnet eller bare generelt synes, at forskning er spændende, siger Poul Erik Jakobsen.
Podcasten tager lyttere med ind i den enkelte forskers lille univers og vil berøre mange emner: Motion, kost, teknologi, følgesygdomme, familierelationer, graviditet, forebyggelse og tværfaglig behandling. Der er en ny forsker fra hele landet i hvert afsnit, der sammen med værten dykker ned i et forskningsprojekt, der har et helt særligt emne.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.