Regeringen vil med et nyt lovforslag tvinge lægemiddelvirksomheder til at opbygge lagre af kritisk vigtige lægemidler. Det betyder, at op til 250 virksomheder skal opbygge lagre svarende til otte ugers salg. Det skriver Berlingske.
Det skal forhindre, at der bliver mangel på lægemidler, sådan som der har været flere eksempler på den senere tid, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
- De senere år har vi desværre set, at der i perioder har været mangel på kritiske lægemidler. Det skaber utryghed og kan få behandlingsmæssige konsekvenser for de mange mennesker, som har brug for medicinen, siger ministeren til Berlingske.
Der har hen over vinteren eksempelvis været leveringsproblemer for paracetamol i form af stikpiller, som primært anvendes til mindre børn. Der har også været meldt om forsyningsproblemer i forhold til medicin til hjertepatienter.
Lægemiddelbranchen er dog skeptisk og advarer om, at opbygning af lagrene vil medføre højere priser på medicin. Det kan også medføre, at nogle producenter måske vil trække sig, advarer direktør Peter Jørgensen, Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler.
Han siger til Berlingske, at forslaget kan ende med at "knække kamelens ryg, så nogle af dem vælger at trække sig i forhold til at levere nogle af de produkter, de gør i dag".
Vil kunne afhjælpe leveringsproblemer
Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard mener, at modellen, som regeringen foreslår, vil kunne afhjælpe leveringsproblemer.
- Det er ikke en 100 procents garanti, men modellen vil give en bedre forsyningssikkerhed, end vi har i dag, siger han til Ritzau.
Det store spørgsmål er ifølge professoren, hvem der skal betale for ordningen. Det anslås ifølge Berlingske, at opbygning af lagrene og indberetning om lagerstatus vil koste mellem 120 og 160 mio. kr. om året.
Dertil kommer mellem 60 og 185 mio. kr. i omkostninger til udvikling af it-system til indberetning af lageroplysninger til Lægemiddelstyrelsen.
Det vil ifølge Jes Søgaard næppe være sandsynligt, at lægemiddelproducenterne vil betale regningen, da markedet i forvejen er under et ekstremt hårdt prispres.
- Som jeg ser det, er der tre til at betale regningen. Det er enten staten, regionerne eller forbrugerne, siger Jes Søgaard.
Han vurderer, at det mest sandsynlige er, at staten påtager sig regningen, da det er Lægemiddelstyrelsen, som skal administrere ordningen.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
