Regeringen har indkaldt partiernes sundhedsordførere til møde mandag klokken 18. Dagsordenen er epidemien og tiltag, lyder det ifølge Ritzaus oplysninger. Flere partier bekræfter mødet. Det er som udgangspunkt sat til en time hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Mødet kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) søndag lagde et opslag ud på sociale medier og udtrykte, at det bliver nødvendigt med tiltag, som kan "bryde smittekæderne". Mere konkret var hun ikke.
Heunicke bad fredag Epidemikommissionen vurdere, om covid-19 igen bør betegnes som en samfundskritisk sygdom. Kommissionen holdt møde søndag. Det er fortsat uvist, hvad dens indstilling til regeringen bliver. Men partierne forventer, at de får svar mandag. Derefter skal Folketingets Epidemiudvalg mødes og tage stilling til de videre skridt. Både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut har allerede udtalt, at man igen bør indføre krav om coronapas.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.