dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Randers-overlæger sender lønbonus videre til sygeplejersker

KORT NYT
26. JAN 2022 9.40

MIDTJYLLAND: Med Folketingets vinterpakke fik regionerne ekstra penge til at fastholde sundhedspersonalet og få sygehusene gennem en hård vinter. Men i Region Midtjylland er pengene "blevet klattet ud" på en måde, "som er helt ude i hampen", mener overlæge Knud Thygesen Nielsen og hans kolleger på kirurgisk fællesafdeling i Randers. Det skriver Dagens Medicin

Overlægerne har overordentligt svært ved at se, hvorfor de skal have en bonus på 10.000 kr. hver, da de har haft mindre at lave end normalt, fordi afdelingens sygeplejersker har været tildelt andre opgaver. Derfor har seks overlæger nu bedt om, at deres bonus trækkes tilbage og i stedet går til afdelingens sygepejersker. De mener, at pengene i højere grad burde være fordelt lokalt.

Regionsdirektør Pernille Blach Hansen forklarer, at regionen har valgt at give bonussen til medarbejdere på alle afsnit, hvor vagtbelastningen er særligt høj. Mens fx Region Hovedstaden har valgt at lade de enkelte hospitaler selv vurdere, hvor pengene gør mest gavn, har Midtjylland ønsket at lave sammenlignelige kriterier på tværs af regionen, forklarer hun.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/randers-overlaeger-sender-loenbonus-videre-til-sygeplejersker

GDPR