Peer-Partnerskabet har sammen med Forskningsenheden Psykiatrisk Center København igangsat et forskningsprojekt, der skal undersøge effekten af et gratis peer-gruppeforløb for personer over 18 år med psykisk sårbarhed, oplyser Peer-Partnerskabet.
Forskningen bygger på erfaringer med, at personer, der selv har oplevet at have det svært psykisk, kan være en støtte for andre med lignende oplevelser. Nu skal forskningsprojektet, der er det første af sin art i Danmark, bringe ny viden frem og dokumentere effekten af peer-støtte.
Forsøget bliver gennemført parallelt i Helsingør, København, Fredericia, Rødovre og Gladsaxe kommuner, hvor grupper af op til ti personer over ti uger mødes to timer om ugen. Hver gruppe ledes af to frivillige, der selv har erfaring med psykiske kriser eller sårbarhed.
Forløbet skal gøre deltagerne i stand til at stå stærkere i hverdagen og give dem overskud og mod til at tage nye skridt i deres tilværelse.
Samtidig skal projektet skabe ny viden om civile indsatsers potentiale i forhold til at styrke samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund.
Peer-Partnerskabet er et samarbejde mellem Det Sociale Netværk og Sind, der arbejder for at fremme peer-støtte til psykisk sårbare. Projektet, der kaldes Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet, løber ind i 2022.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.