Prognose: I fremtiden kommer der markant flere læger

I de kommende år vil der komme markant flere læger i Danmark. Det fremgår af en prognose fra Sundhedsstyrelsen, som er offentliggjort mandag.

På baggrund af blandt andet en øget tilgang til medicinstudierne ventes antallet af læger at stige støt frem mod 2045, sådan at der vil være 60 procent flere læger end i 2021. Det svarer til 17.305 flere læger og et samlet antal læger på knap 45.500 om cirka 23 år.

Lægemangel - især i yderområderne - fremhæves ofte som et samfundsproblem. Samtidig kommer der flere ældre og kronisk syge, hvorfor enhedschef i Sundhedsstyrelsen Steen Dalsgård Jespersen ser den ventede stigning i antallet af læger som en positiv udvikling.

- Det er godt at se, at der kommer flere læger og speciallæger de kommende år. Når antallet af læger og speciallæger stiger mere end befolkningstallet, bliver vi bedre rustet til at tage vare på det stigende behov for sundhedsydelser i de kommende år, siger han i en pressemeddelelse.

Alle specialer vil stige

Blandt de specialuddannede læger ventes en stigning på 74 procent frem mod 2045. Stigningen ventes at ske inden for næsten alle specialer. Selv om antallet af læger altså stiger, noteres det i prognosen, at langtfra alle problemer på området løser sig selv. Det gælder blandt andet lægemangel i yderområder.

- Det er afgørende, at der sker en mere ligelig fordeling af den lægelige arbejdsstyrke imellem de fem regioner og inden for regionerne, står der i rapporten.

Samme pointe lyder fra professor og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive). Han ser langtfra generel lægemangel som det største problem i det danske sundhedsvæsen.

- Selv om der kommer en lægeprognose, der hjælper, vil der fortsat mangle læger inden for nogle specialer. Men helt overordnet set er det blandt sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedsassistenter, at vi virkelig mangler personale. Der har vi rigtig store udfordringer på lidt længere sigt, siger han.

I fremskrivningen noteres det i øvrigt, at udviklingen er afhængig af "de kommende års beslutninger og prioriteringer". Tallene kan også ændre sig, hvis der sker ændringer i kandidattilgangen til universiteterne, dimensioneringsplaner, pensionstendenser, orlovsmønstre eller andre forhold.

Ritzau