Professionshøjskolerne foreslår pædagogik som fag i gymnasiet

Danske Professionshøjskoler kommer nu med 18 konkrete forslag til at få flere til at uddanne sig som sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver, oplyser højskolerne. Blandt andet at sætte pædagogik på skemaet i gymnasiet.

Det sker på baggrund af de generelle udfordringer med manglen på medarbejdere i velfærdsfagene og en analyse fra Damvad Analytics, der viser, at der i 2030 vil mangle mere end 35.000 medarbejdere inden for de fire nævnte fag. Samtidig er søgningen mod de fire store professionsuddannelser på velfærdsområdet faldet med hele 21 pct. sammenlignet med 2019.

Forkvinde i Danske Professionshøjskoler Camilla Wang peger på, at mange unge studievælgere mener, at det er i universitetsuddannelserne, der ligger prestige, høj løn og gode videreuddannelsesmuligheder.

- Jeg tror på, at uddannelserne til fx pædagog og sygeplejerske har et langt større potentiale. Men det kræver, at de opfattes som ambitiøse og attraktive og som nogle, der fører til et godt liv med masser af muligheder. Med vores udspil bringer vi nu 18 helt konkrete uddannelsesforslag ind i debatten om, hvordan vi får flere unge og voksne til at vælge uddannelserne til og også blive i faget efter endt uddannelse, siger Camilla Wang.

Forslag i gymnasierne og til voksne

De 18 forslag tager udgangspunkt i fire målsætninger for forskellige indsatsområder:

• Flere studenter fra de almene gymnasium skal vælge en professionsuddannelse inden for velfærdsområdet.
• Flere uddannelsesveje til at blive fagprofessionel - også senere i livet
• Professionsuddannelser af højere kvalitet
• Flere karriereveje og bedre muligheder for faglig udvikling

Et af de i alt seks konkrete forslag, der knytter sig til den første målsætning, er forsøg med nye fag i det almene gymnasium, stx, som fx ’Pædagogik’. Sammen med en obligatorisk studiepraktik, skal det bidrage til, at gymnasieelever får en bredere faglighed og et bedre indblik i uddannelser, undervisningsmetoder og studiemiljøer på landets professionshøjskoler. Andre forslag rettet mod gymnasierne er, at få repræsentanter fra professionshøjskolerne ind i gymnasiebestyrelserne og at styrke den individuelle vejledning.

Blandt de tre forslag under målsætningen om flere uddannelsesveje, er et rettet mod ledige voksne i form af at udbrede retten til 110 pct. dagpenge, hvis man uddanner sig til et fag med mangel på medarbejdere som fx sygeplejerske eller pædagog. En andet går på korte faglige kurser til unge studenter, der arbejder i sabbatårene.

Seks andre forslag handler om at få højere kvalitet af professionsuddannelserne, bl.a. i form af flere undervisningstimer, dygtigere undervisere og praktik tæt integreret med undervisningen.

De sidste tre forslag er under målsætningen om flere karriereveje og bedre faglig udvikling, og her er et konkret forslag at få nye professionsrettede specialistuddannelser, der svarer til arbejdsmarkedets behov.

Kræver politisk handling

En del af de konkrete forslag kan professionshøjskolerne selv gå i gang med, mens andre kræver handling fra gymnasier, faglige organisationer, kommuner, regioner og Folketinget.

- På professionshøjskolerne er vi klar til at yde vores og er i fuld gang med at udvikle mere attraktive uddannelser. Men det er en kompleks udfordring, som ingen kan løse alene. Derfor er der også behov for, at den kommende regering sætter sig for bordenden og sammen med alle ansvarlige når frem til en samlet analyse og plan, som kan løse udfordringen, siger formand for Danske Professionshøjskolers bestyrelsesformandskollegiet Jesper Fisker.

Læs mere om Retkrutteringsudspillet fra Danske Professionshøjskoler her.

cwa