Sundhedsstyrelsen har fremlagt prioriteringen af de indsatser, som Nationalt råd for psykiske lidelser og mental sundhed har anbefalet for at løfte psykiatrien frem mod 2030.
Det sker i forbindelse med Psykiatritopmøde, der blev afholdt lørdag.
Men selv om der er flere dele af styrelsens oplæg, der peger i en positiv retning, er det svært at forholde sig til noget, der er så ukonkret, lyder det fra direktør for Psykiatrifonden Marianne Skjold.
- Jeg havde forventet at sidde med nogle beskrivelser af, hvad der ligger i de enkelte indsatser. Men det bliver lidt en gættekonkurrence om, hvad der ligger bag de overordnede overskrifter, siger hun.
Oplægget fra styrelsen
Ifølge Sundhedsstyrelsens oplæg skal der i 2025 fokuseres på behandling og indsatser tættere på hjemmet og hjælp til børne- og ungdomspsykiatrien. Til det er der 343,4 millioner kroner til rådighed fra regeringens reserve, fremgår det.
I 2026 og 2027 er det henholdsvis en forbedring af forløb for patienter under indlæggelse og sammenhængen på tværs af social- og sundhedsområdet, der er på programmet. Til det er der henholdsvis 463,3 millioner til rådighed i 2026 og 499,6 millioner i 2027.
Gennemgående er der fokus på kapacitetsløft i styrelsens prioritering, hvilket er positivt, mener Marianne Skjold.
- Det er simpelthen så vigtigt, at det handler om at få noget generel kapacitet ind i psykiatrien, så der er ressourcerne til at tage imod de patienter, der kommer. Og så ved siden af det må man arbejde på nogle forløb for de enkelte patientgrupper, siger hun.
Men om der er penge nok til at give psykiatrien det løft, der er brug for, er svært at vurdere, lyder det.
- Jeg tror ikke, at vi kommer helt i mål med de anbefalinger, vi har set i dag, siger hun.
Særligt behov
Særligt er det indsatser til personer med svær psykisk sygdom, der skal prioriteres, mener Psykiatrifonden.
- Vi kan håbe, at der bliver sat nok penge af, men ud fra den her plan er det svært at vurdere hvor mange, og om det er tilstrækkeligt, siger Marianne Skjold.
Der er sat penge af til netop den gruppe patienter, men først i 2028. Det vil Psykiatrifonden gerne have rykket frem til allerede næste år.
Helt generelt peger direktøren på, at man ved for lidt om den reelle forekomst af forskellige psykiske sygdomme.
- Vi mangler et overblik over, hvor stort behovet reelt er, sådan at vi sikrer, at kapacitetsløftet også bliver tilstrækkeligt, siger Marianne Skjold.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
