SJÆLLAND: Region Sjælland og de praktiserende læger har indgået en ny aftale om praksiskonsulenter, der skal være sygehusledelsernes sparringspartnere i samarbejdet og dialogen om de fælles patienter. Det skal styrke samarbejdet mellem sygehus, psykiatri og de praktiserende læger.
- Vi styrker nu vores gode samarbejde med de praktiserende læger, og det er jeg rigtig glad for. Patienterne skal opleve samarbejdet som veltilrettelagt og koordineret. Med et sundhedsvæsen, som ændrer sig hastigt, er det vigtigt, at patienter og pårørende oplever, at de mange led i kæden hænger sammen. Her får praksiskonsulenterne en vigtig rolle, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).
Praktiserende og sparringspartner
En praksiskonsulent er en praktiserende læge, der - udover at passe patienterne i sin lægeklinik - ansættes til opgaven som sygehus- og psykiatriledelsernes sparringspartner.
- Vi har et stort ønske om at forbedre sammenhængen i sundhedsvæsenet. Den enkelte praksiskonsulent bliver tilknyttet et akutsygehus - eller psykiatrien - og skal bidrage til at udvikle og smidiggøre samarbejdet om de fælles patienter, siger Ulrik Hesislev, formand for PLO Sjælland.
Den nye aftale om praksiskonsulentordningen skal også ses som en del af den store udviklingsproces, som det nære sundhedsvæsen står overfor, hvor flere patienter skal behandles i eget hjem. Regionens sygehuse og psykiatrien vil nu begynde at ansætte de første praktiserende læger som praksiskonsulenter i den nye ordning og tage fat på samarbejdet om udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.