For anden dag i træk er positivprocenten over niveauet fra begyndelsen af januar. I går 1,65 pct. og i dag 1,74 pct., men ligesom i går er de øvrige daglige tal fra Statens Serum Institut milevidt fra niveauerne fra dengang. Dagens 1,74 pct. kommer af 932 smittede ud af 53.634 testede.
Antallet af indlagte er tilbage på 62, det samme som i forgårs, efter at det var faldet med tre i går. Ni er på intensiv mod otte i går, og otte er i respirator, samme antal som i går.
Der er registreret to coronareleaterede dødsfald fordelt med et i går og et i forgårs. I alt har 2.552 coronasmittede mistet livet under epidemien.
Siden i går har Lolland, Lemvig og Nordfyn forladt det gode selskab af kommuner med en incidens under bekymringsgrænsen på 20 smittede pr. 100.000 indbyggere. Til gengæld er Stevns kommet til sammen med Læsø, Fanø, Odsherred, Assens, Ærø og Lejre, der har holdt incidensen på den rigtige side af 20.
Vaccinationsindsatsen forsætter på de seneste dages mellemniveau med 55.908 stik det seneste døgn. Blandt dem er der stor overvægt af andengangsstik, fordi relativt færre booker en tid til førstegangsstikket. Over den seneste uge er 240.550 personer færdigvaccineret med andet stik, mens kun 88.839 personer i samme tidrum har fået deres første stik.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.