dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Magnus Heunicke og Nick Hækkerup repræsenterer regeringen på mødet. Her på vej til et tidligere corona-møde.
Jens Dresling, Ritzau Scanpix

Partiledere kaldt til møde om corona kl. 11.30

Sundhedsministeren og justitsministeren har inviteret til møde om den aktuelle situation.
5. JAN 2021 10.03

Folketingets partiledere er indkaldt til møde om den aktuelle coronasituation tirsdag kl. 11.30. Det bekræfter Justitsministeriet over for Ritzau.

Fra regeringen deltager sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S).

I går holdt Heunicke møde med partiernes sundhedsordførere, men her kom der ikke nye eller skærpede restriktioner efterfølgende. Om der er nye på vej i dag, vil først vise sig efter mødet.

Indkaldelsen kommer, efter at blandt andre regeringens støttepartier har brugt tirsdag morgen til at opfordre regeringen til at stramme restriktionerne yderligere.

Nødpasning i vuggestuer og børnehaver, at sænke forsamlingsloftet, at indføre indrejseforbud fra alle lande og hæve afstandskravet. Det er blandt de forskellige forslag, som SF, Enhedslisten og De Radikale er kommet med.

Regeringens støttepartier er bekymrede for en meget smitsom britisk variant af coronavirus. Den kaldes B117. Også en sydafrikansk virusvariant skaber bekymring.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/partiledere-kaldt-til-moede-om-corona-kl-11-30

GDPR