Lønkomitéens rapport:
Pædagoger har lønefterslæb, men sygeplejersker tjener passende

Lønstrukturkomitéen præsenterer i dag sin længe ventede rapport, der klarlægger, hvorvidt der er skævvridinger i offentligt ansattes løninger. Komitéen har kigget på gennemsnitslønnen for 50 udvalgte faggrupper. Lønstrukturkomitéen blev nedsat i oktober 2021 under den daværende S-regering.

Herunder får du et kort overblik over rapportens konklusioner: 

I sommeren 2021 strejkede og demonstrerede flere tusinde sygeplejersker for bedre løn og arbejdsvilkår. Dette foranledigede også rapporten, men nu konkluderer rapporten, at sygeplejersker faktisk ikke får en for lav løn - tværtimod, skriver Ritzau. Ifølge rapporten er sygeplejerskerne nemlig godt lønnet bedømt ud fra deres arbejdsopgaver og kompetencer. Denne del af rapporten blev dog lækket i maj. 

Derimod konkluderes der i rapporten, at pædagogmedhjælpere og rengørings- og husassistenter er dem, der tjener mindst i forhold til deres ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelse, skriver Ritzau. 

Pædagogerne har stort lønefterslæb

Også pædagoger og serviceassistenter er blandt de faggrupper, der tjener for lidt, oplyser Lønstrukturkomitéen på pressemødet.

- Uanset hvordan man vender og drejer det, så slår rapporten fast med syvtommersøm, at pædagoger tjener flere tusinde kroner mindre om måneden end andre faggrupper med samme uddannelsesniveau. Det er et stort problem både for den enkelte pædagog og i forhold til at rekruttere nye pædagoger til kommende generationer af børn, siger Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening Bupl.

Rapporten fra Lønstrukturkomitéen nævner specifikt pædagoger som den faggruppe, der tjener mindst, når man sammenligner med andre offentligt ansatte, der har samme uddannelsesniveau. Tallene viser således, at pædagoger i gennemsnit tjener omkring 4.000 kroner mindre om måneden end andre med en mellemlang videregående uddannelse. Det skriver Bupl i en pressemeddelelse som reaktion på Lønkomitéens rapport og pressemøde. 

Tjener mere end de burde

Diplomingeniører, yngre læger og it-medarbejdere ligger til gengæld i den anden ende af spektret. De tjener markant mere, end de burde, set i forhold til ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelse.

Ifølge Ritzau tager Lønstrukturkomitéen tager dog forbehold for, at løn består af mange elementer og ikke gøres op på samme måde for alle personalegrupper.

For sygeplejerskernes vedkommende betyder det, at hvis man fraregner deres genetillæg for eksempelvis nat-, aften- og weekendarbejde, tjener de lidt mindre, end de burde - igen baseret på ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelse.

- Vi kan ikke tage stilling til, hvad der er en korrekt løn, siger komitéformand Torben M. Andersen på pressemødet.

- Vi kommer heller ikke med anbefalinger, tilføjer han.

Tre milliarder skal nu fordeles

Kort før valget kom S-regeringen med et udspil om fra 2024 at bruge milliarder på at hæve lønnen og forbedre arbejdsvilkårene for offentligt ansatte i de kommende år. Fra 2030 skulle der bruges tre milliarder kroner årligt på dette. 

Forslaget blev videreført i SVM-regeringens regeringsgrundlag. Her fremgår det, at "regeringen vil derfor invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntning af en ekstraordinær ramme på en milliard kroner i 2024 stigende til tre milliarder kroner i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd".

Efter planen vil regeringen indkalde til trepartsforhandlinger efter sommerferien for at udmønte milliardpuljen.

/ Ritzau / hss