
HOVEDSTADEN: Fejl i Sundhedsplatformens udveksling af data om lægemiddelordinationer har givet Region Hovedstaden et påbud, en advarsel og alvorlig kritik fra Datatilsynet. Fejlene skete i august 2020 og juli 2021, og Datatilsynet kalder gentagelsen af fejlen en skærpende omstændighed.
Fejlene har påvirket 4.223 medicinordinationer fordelt på 2.310 patienter i 2020 og 1.311 lægemiddelordinationer fordelt på 1.149 patienter i 2021. De berørte patienter er foruden Region Hovedstaden fra Region Sjælland.
Fejlene bestod i utilsigtede ændringer i det Fælles Medicin Kort, som Sundhedsdatastyrelsen står for. Fejlene var fremkaldt af kodeændringer og kodefejl i Sundhedsplatformen og medførte, at i alt 3.459 patienter fik vist enten dobbeltordination eller for høj dosering i det Fælles Medicin Kort.
Region Hovedstaden, der er dataansvarlig for Sundhedsplatformen, kritriseres for blandt andet utilstrækkelige test og for ikke selv at have underrettet Sundhedsdatastyrelsen om sikkerhedsbruddene. Regionen har fået påbud om at implementere en proces, der forhindrer lignende fejl i fremtiden, ikke bare i forhold til Fælles Medicin Kort men i forhold til alle systemer, som Sundhedsplatformen udveksler data med.
mk
Se Datatilsynets sagsfremstilling til Sundhedsdatastyrelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.