Et barn med en medfødt misdannelse eller handicap som fx en hjertefejl har tidligere kunnet godtgøre, at kommuner skulle give økonomisk støtte til forældreparret - også hvis en operation kunne rette op på funktionsnedsættelsen.
Det er ikke længere tilfældet, for kommunen kan nu afslå at dække merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, hvis en operation kan rette op på handicappet. Sådan lyder det i en afgørelse fra Ankestyrelsen, der har behandlet en sag om en kommunes økonomiske hjælp til en familie med et handicappet barn principielt.
Styrelsen lægger nu vægt på, at operationen i hjerte-tilfældet kan mindske barnets handicap inden for mellem fire og tolv uger, således at det ikke længere betegnes som 'indgribende' og 'betydeligt', og derfor ryger forældreparret altså uden for kategorien for, hvem der ifølge serviceloven kan få bevilget godtgørelse. Det gælder både for forældrenes mistede arbejdstimer og for ekstra udgifter i form af kost og transport til og fra hospitalet, mens barnet er indlagt.
Hvis forældrene før operation har haft ret til dækning af udgifterne, kan kommunen ikke stoppe dem før efter operationen. Her kan kommunen til gengæld revurdere de løbende ydelser.
Samtidig ensretter afgørelsen reglerne for, om kommunen skal dække merudgifter i forbindelse med operation og ligestiller dermed operation med medicinsk behandling og andre former for hjælp i forbindelse med handicappet.
Hvis kommunen afslår at dække merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, skal den vejlede om muligheden for at søge Udbetaling Danmark om hjælp i form af dagpenge til pasning af syge børn.
'Kortere tid' er ikke nærmere præciseret i afgørelsen.
Læs hele afgørelsen her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.