145 personer. Så mange er indtil videre bekræftet smittet med coronavirus i Østjylland.
Dermed er Østjylland den landsdel i Danmark, som har registreret det højeste antal coronasmittede for nuværende. Det viser en overvågningsrapport fra Statens Serum Institut.
Tallene er fra torsdag morgen, hvor det samlede antal bekræftede smittetilfælde i Danmark var opgjort til 615 personer. Siden er antallet af smittede steget til 674 personer.
Ingen på Bornholm
Østjylland er ligeledes den landsdel, der har flest smittede pr. indbygger. København by kommer lige efter, både i forhold til antal samt smittede per indbygger. Her er 127 personer bekræftet smittet med coronavirus.
Nordsjælland følger efter med 73 bekræftede tilfælde. Og herefter kommer Københavns omegn og Vest- og Sydsjælland med henholdsvis 73 og 42 tilfælde.
Færrest tilfælde er der på Bornholm, som på nuværende tidspunkt ikke har et eneste registreret coronatilfælde.
Nogle mangler landsdel
Landsdel er ikke opgjort for alle de 615 virussmittede. Således er der ikke registreret landsdel for tre af tilfældene. Derudover har Sundhedsstyrelsen oplyst, at der også er store mørketal. Det vil sige, at der er flere smittede end de registrerede tilfælde.
Rapporten viser, at der på landsplan er flest mænd, som er smittede. For begge køn er der registreret flest smittede blandt de 40-49-årige.
Her kan du se en oversigt over antallet af registrerede coronatilfælde fordelt på landsplan per torsdag morgen, hvor det samlede antal i Danmark var 615:
- København by: 127 personer
- Københavns omegn: 57 personer
- Nordsjælland: 73 personer
- Bornholm: 0 personer
- Østsjælland: 35 personer
- Vest- og Sydsjælland: 42 personer
- Fyn: 38 personer
- Sydjylland: 38 personer
- Østjylland: 145 personer
- Vestjylland: 19 personer
- Nordjylland: 38 personer
- Der er ikke registreret landsdel for tre af de smittede.
Kilder: Statens Serum Institut.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.