Syv måneder efter, at satspuljepartierne blev enige om at oprette en ny type bosted til psykisk syge med misbrugsproblemer, er der stadig uenighed om, hvordan tilbuddet bør stykkes sammen.
Mens det første udspil blev trukket tilbage, efter at fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V) havde 'lyttet til flere af de centrale aktører på psykiatriområdet' og konkluderede, at 'der var brug for at se nærmere på lovforslaget', møder det nye lovforslag, der blev førstebehandlet i Folketinget i onsdags, nu også kritik.
Dansk Psykiatrisk Selskab og Bedre Psykiatri roser foreslaget for at løse nogle af de akutte problemer på bostederne, men kritiserer sammen med syv øvrige aktører fire punkter i forslaget, som de mener rummer 'væsentlige udfordringer for psykisk syges retssikkerhed og behandling'.
Blandt andet kritiserer de kraftigt, at det - ligesom i den første aftale - fortsat er kommunalbestyrelsen, der har visitationsretten til de nye bostedspladser.
- Man kan vel ikke forestille sig, at nogen i ramme alvor foreslog, at en kommunalbestyrelse skulle afgøre, om en lungecancer var alvorlig nok til indlæggelse – eller et brækket ben. For os læger giver det ingen mening, siger formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Thorsten Bjørn Jacobsen.
'Plejehjemsbeboere mister heller ikke plads, fordi de er indlagt'
Også kommunernes mulighed for at fratage borgere, der indstilles til behandling deres oprindelige bolig, når de indlægges på en af de kommende 150 pladser, kritiseres.
- Det er at sætte en pistol for panden på meget syge mennesker at sige, at hvis du vil have behandling, så skal du opgive din bolig, siger generalsekretær Thorstein Theilgaard fra foreningen Bedre Psykiatri, der kalder metoden uden fortilfælde.
- Ingen andre steder kobler man mulighed for den rette behandling til et farvel til boligen. Det ville jo være uhørt, at en plejehjemsbeboer mistede sin plads, fordi han var indlagt på sygehuset i længere tid, siger han.
Afsæt flere penge og priotér misbrug højere
Aktørerne kritiserer derudover økonomien, som de ikke mener stemmer overens med forventningerne til den behandling, som der fra politisk hånd er lagt op til.
'Afsæt flere penge eller sæt antallet af pladser ned', lyder den direkte anbefaling med henvisning til, at pladsprisen på den specialpsykiatriske afdeling M på Skt. Hans i Region Hovedstaden er noget højere, end der er langt op til i aftalen. Netop Sct. Hans behandler allerede patienter med lignende udfordringer og har fra forhandlingernes spæde begyndelse været inspirationskilde til det nye behandlingstilbud.
Parterne mener desuden, at misbrug bør være helt afgørende for henvisning, idet 'vold og trusler næsten altid opstår som følge af misbrug', lyder det med en opfordring til, at 'regeringen bør prioritere misbrug som visitationskriterium, da det vil være med til at sikre, at misbrugsbehandling bliver en integreret del af indlæggelsen'.
'Eklatant forskelsbehandling'
Kommunernes mulighed for at udsætte borgere fra deres kommunale bolig, fordi de har brug for behandling, møder også stærkt kritik fra Rådet for Social Udsatte, der kalder det 'eklatant forskelsbehandling'.
- Det er en en gruppe, der har rigeligt at slås med i forvejen. Vi ville jo aldrig stille det samme krav til andre patientgrupper, siger formand Jann Sjursen.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) siger til Ritzau, at psykisk syge aldrig vil ende på gaden, men at det er kommunernes ansvar at finde det rette bo- og behandlingstilbud til dem, når de bliver udskrevet.
- Med de nye pladser løfter vi indsatsen til en meget udsat gruppe borgere. Samtidig er det vigtigt, at vi bruger ressourcerne rigtigt, og det gør vi blandt andet ved ikke at have tomme pladser på botilbud, lyder det fra ministeren.
KL har ikke ønsket at kommentere sagen, men formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov (S), kaldte i april, hvor den nye aftale om socialpsykiatriske bosteder blev indgået, de 150 rehabiliterende pladser for 'en god løsning for både de berørte mennesker med psykisk sygdom og personalet på de kommunale botilbud'.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
