Alvorligt syge risikerer at vente flere år på, at det bliver deres tur til at modtage et organ, der kan redde deres liv. For nogle bliver ventetiden forgæves - de dør inden opringningen fra sygehuset om, at der er fundet en egnet donor.
Men fra efteråret kan ventetiden falde, når læger på Rigshospitalet og universitetshospitalerne i Aarhus, Odense og Aalborg som noget nyt også begynder at udtage organer fra cirkulatorisk døde, ofte kaldet hjertedøde.
Det ventes ifølge Sundhedsstyrelsen at øge antallet af organdonorer med cirka 35 om året. Det skal ses i forhold til, at der i 2022 var 84 afdøde organdonorer.
- Et betydeligt fremskridt for de mange på ventelisten, siger Rune Damgaard Nielsen, der er speciallæge på Rigshospitalets afdeling for bedøvelse og intensiv behandling af hjerne- og nervesygdomme.
- Langt flere på ventelisten vil få mulighed for at modtage et organ, især når vi ser lidt længere frem. Det er billedet fra blandt andet Sverige, hvor der - efter at de første erfaringer var gjort - er sket en markant stigning i antallet af donorer, siger han.
Bedre teknik
Siden hjernedødskriteriet blev indført i Danmark i 1990, er der udelukkende doneret indre organer ud fra det kriterie. Men det har langtfra kunnet dække behovet, og derfor åbnede et politisk flertal i Folketinget i 2019 for donation efter cirkulatorisk død.
Det er den måde, som de fleste mennesker dør på. Man trækker ikke længere vejret, og hjertet holder op med at slå. Det er dog ikke alle cirkulatorisk døde, der kan donere. Det kræver deres eget eller pårørendes samtykke, at de er indlagt på en intensivafdeling i respirator, og at de dør af en uhelbredelig skade i hjernen.
Når det nu bliver muligt at transplantere organer fra cirkulatorisk døde, skyldes det en fremgang inden for både teknologi og lægevidenskab, siger Rune Damgaard Nielsen.
- Operationsteknisk er vi blevet bedre til at udtage organerne hurtigt og sikkert og efterfølgende bevare dem funktionsdygtige, indtil de kan blive transplanteret til modtageren.
Flere mulige organer kan især blive redningen for dem, der venter på en ny nyre, forklarer enhedschef i Sundhedsstyrelsen Maria Herlev Ahrenfeldt.
- Det største potentiale ved cirkulatorisk død er for nyrepatienter. Det skyldes, at nyrer er mindre følsomme over for iltmangel sammenlignet med andre organer.
- I andre lande transplanteres også hjerter, lever og lunger. Men det er nyrer, der har det største potentiale, siger Maria Herlev Ahrenfeldt.
14 døde i ventetiden
Blandt i alt 460 patienter på venteliste til et nyt organ ved udgangen af 2022 ventede 388 på en ny nyre. 14 af dem døde i ventetiden.
Både Lægeforeningen, Dansk Center for Organdonation og et flertal i Etisk Råd støtter det nye donationskriterie.
Formand for Etisk Råd Leif Vestergaard Pedersen mener dog personligt, at alle, der er tilmeldt Donorregistret, burde få mulighed for at give samtykke til ændringen.
- Det mest rigtige ville efter min opfattelse have været at spørge organdonorerne, om de er indforståede med, at deres organer også må benyttes, hvis de er hjertedøde. - Men det har man politisk og fra Sundhedsstyrelsens side ikke vurderet var nødvendigt. Da organdonation er et følsomt emne, synes jeg, at det er uheldigt.
I Sundhedsstyrelsen siger Maria Herlev Ahrenfeldt, at det ville være praktisk umuligt at indhente samtykke fra alle.
Det skyldes, at der ud over de cirka 1,3 millioner, der er tilmeldt Donorregistret, er donorer i to andre grupper.
- Vi kender kun dem i registret. Men vi ved ikke, hvor mange der går rundt med et donorkort, eller hvem der har talt med deres pårørende, siger hun.
Hun siger desuden, at tilsagnet om at være donor siden 2018 har omfattet alle procedurer. Uanset om det drejer sig om donation efter det ene eller andet kriterie.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
