MIDTJYLLAND: Den langvarige hedebølge har drevet de indendørs temperaturer på det nybyggede sengeafsnit på supersygehuset Aarhus Universitetshospital Skejby op over 30 grader, skriver DR Østjylland. Forklaringen er den enkle, at der ikke er installeret aircondition, men kun mekanisk ventilation, og derfor kan temperaturen indendørs aldrig blive lavere, end den er udendørs.
Den manglende aircondition adskiller sygehuset i Aarhus fra de ligeledes nye supersygehuse, der er er under opførelse i Aalborg og Herning. Her er der i modsætning til i Aarhus planlagt aircondition til de sengeliggende.
Projektdirektør for byggeriet i Skejby, Carsten Kronborg, kalder årets varme sommer en undtagelse, som tillige er indtruffet inden ventilationsanlægget er 'kørt ordentligt ind'. Han siger 'Det er ekstremt, at det har været så lang en periode med så varmt vejr'.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.