HOVEDSTADEN: Efter to episoder, hvor regionens ansatte ikke gik til politiet, da patienter havde fortalt om seksuelle overgreb begået af en sosuassistent, har regionen nu lavet et sæt retningslinjer for, hvordan sådanne situationer skal håndteres i fremtiden, skriver DR.
Sosumedarbejderen blev kun dømt, fordi den ene af de to patienter selv gik til politiet. Det skal der laves om på, så det i fremtiden sikres, at politiet bliver underrettet om strafbare forhold, hvis regionen har mistanke om, at en patient er blevet krænket.
- Vejledningen er udarbejdet i kølvandet af den kritik, der var sidste sommer. Det er ikke, fordi der har været uklarhed om, at det er vores ansvar at anmelde mistanker om strafbare forhold, men det indebærer ofte nogle svære afvejninger, og den her vejledning er en hjælp til vores ledere, siger HR-chef i Region Hovedstadens Psykiatri, Ulla Rasmussen til DR.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.