Ny sygehusmedicin skal prioriteres - men ikke udelukkende på pris

Ovenpå sidste uges succesfulde forhandlinger med medicinindustrien, der har resulteret i besparelser på 200-300 mio. kr. om året, har sundhedsminister Sophie Løhde (V) og et enigt Folketing præsenteret syv principper for prioritering af sygehusmedicin. 

Flere organisationer har på det kraftigste advaret imod en prioriteringsmodel, som man ser i eksempelvis England og Tyskland, og sundhedsministeren har ad flere omgange understreget, at det ikke må komme på tale, at effektiv medicin afvises på baggrund af prisen.

Alligevel er der et punkt, der lyder: 'Midlerne i sundhedsvæsenet, herunder til sygehuslægemidler, skal bruges med omtanke, da det ellers kan få konsekvenser for forebyggelse, behandling eller pleje i andre dele af sundhedsvæsenet.'

Det indeholder dog en ikke uvæsentlig tilføjelse: 'Nye lægemidler, som har en veldokumenteret mereffekt skal ikke afvises alene på grund af økonomi.'

Regionerne skal vurdere
Det bliver Danske Regioner, der skal beslutte, hvordan medicinen skal prioriteres - med udgangspunkt i de nye retningslinjer, som Folketinget har udstukket. Regionernes formand, Bent Hansen (S), præsenterede så sent som i starten af februar en model, hvor et medicinråd efter tysk forbillede skulle sikre, at penge til medicin blev brugt hvor effekten var størst. Han kalder det 'flot', at Folketingets partier nu anerkender nødvendigheden af prioritering.

- Det glæder mig, at partierne er nået til enighed om disse principper, som vi nu vil se nærmere på. I regionerne arbejder vi for at sikre mest mulig sundhed for borgerne, og der kommer vi ikke uden om, at vi er nødt til blandt andet at skele til prisen på ny, dyr sygehusmedicin, siger han og oplyser, at Folketingets beslutning ikke betyder, at regionernes arbejde med at få oprettet et medicinråd ophører - tværtimod. På Danske Regioners generalforsamling den 7. april vil det fortsatte arbejde med medicinrådet blive præsenteret.

- Vi vil naturligvis inddrage principperne i det videre arbejde med Medicinrådet, og principperne ligger fint i forlængelse af den dialog, vi har haft med patientforeninger og faglige organisationer. Vi lytter naturligvis til de indspil, der har været siden præsentationen af medicinrådet, og jeg ser frem til et fortsat bredt samarbejde om justeringer af modellen, siger Bent Hansen.

Fuld åbenhed
Danske Patienter, der omvendt har advaret mod konsekvenserne af prioritering af medicin, ser også positivt på Folketingets udspil. Især hæfter foreningen sig ved, at det ikke skal være muligt at fraprioritere medicin, der ud fra faglige vurderinger vil gavne den enkelte patient, og at der skal være fuld åbenhed omkring de prioriteringer, der muligvis vil ske i regi af regionerne.

Formand Lars Engberg understreger dog, at det er helt afgørende, hvordan principperne i praksis bliver implementeret på hospitaler og de enkelte afdelinger.

- For eksempel beskriver principperne, at det skal være muligt for den enkelte læge at igangsætte behandling med præparater, der ikke er godkendt til standardbehandling, hvis lægen vurderer, at det vil gavne den enkelte patient. Her er det essentielt, at arbejdsgangen er ligetil, og at der ikke er en række administrative og budgetmæssige barrierer, der gør det svært for lægen hurtigt at sætte sådan en behandling i gang – for så er vi lige vidt, siger han.

De syv prioriteringsprincipper:

• Faglighed: Ved vurdering af lægemidler skal der ske en grundig og systematisk vurdering af den behandlingsmæssige gevinst for patienterne samt den dokumentation, der ligger til grund herfor. 
  • Ved vurderingen af lægemidler skal der inddrages den nødvendige og tilstrækkelige faglige ekspertise.

• Uafhængighed: Vurdering af lægemidler skal ske ud fra objektive kriterier og på baggrund af faglige vurderinger, således at der sikres et uafhængigt udarbejdet beslutningsgrundlag og derved armslængde til det politiske niveau.

• Geografisk lighed: Der skal ske en ensartet ibrugtagning og anvendelse af lægemidler på tværs af hele landet. Der skal desuden være entydighed i, hvordan de forskellige regioner og sygehuse håndterer de tilfælde, hvor lægemidler afvises til ibrugtagning som standardbehandling.

• Åbenhed: Der skal være størst mulig åbenhed i vurderingen af lægemidler. Det vil sige, at der skal være åbenhed om både processer, metoder, kriterier og det materiale, der udarbejdes i forbindelse med vurderingen af lægemidler.

• Hurtig ibrugtagning af ny, effektiv medicin: Patienter skal have gavn af behandlingsmæssige fremskridt. Danmark skal fortsat være et af de lande, der hurtigst ibrugtager nye lægemidler, hvor der er dokumenteret mereffekt.

• Mere sundhed for pengene: Midlerne i sundhedsvæsenet, herunder til sygehuslægemidler, skal bruges med omtanke, da det ellers kan få konsekvenser for forebyggelse, behandling eller pleje i andre dele af sundhedsvæsenet. 
  • Nye lægemidler, som har en veldokumenteret mereffekt skal ikke afvises alene på grund af økonomi.

• Adgang til behandling: Der skal sikres lige adgang for både store og små patientgrupper og tages højde for patienters individuelle behov. 
  • Det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling. Det gælder eksempelvis i forhold til at kunne yde behandling af høj kvalitet til patienter med sjældne sygdomme eller i forhold til at kunne behandle for at undgå funktionsnedsættelse.