AALBORG: Aalborg Kommune har pr. 1. april ansat Carsten Møller Beck som ny chef for ældre og sundhed. Han kommer fra en stilling som klinikchef i psykiatrien i Region Nordjylland, hvor han har været chef siden 2013.
- Jeg kender Aalborg Kommune som en ambitiøs kommune, der sætter barren højt - hvilket er motiverende for mig. Aalborg Kommune står i lighed med andre kommuner over for store udfordringer på ældre- og sundhedsområdet. Det kalder på nye og anderledes løsninger - nuværende viden skal suppleres med et styrket samarbejde - både internt i kommunen og på tværs af sektorer, siger Carsten Møller Beck.
49-årige Carsten Møller Beck får i Aalborg blandt andet fokus på de demografiske udfordringer, kommunen står overfor. Han er uddannet cand.merc. i strategi og ledelse og bor privat i Risskov.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.