Antallet af bekræftede smittetilfælde med coronavirus er steget til 785 personer. Det oplyser Sundhedsstyrelsen fredag formiddag. Det er en stigning på 111 personer fra torsdag.
Indtil videre er ingen døde af coronavirusset i Danmark, og kun en lille del af de smittede er indlagt på hospitaler. Ud over de smittede i Danmark er der tre tilfælde på Færøerne. Det er en stigning på en person fra torsdag. I Grønland har der ikke været nogen bekræftede smittetilfælde.
Ud over de 785 tilfælde er der også en del i Danmark, som forventes at være smittede, uden at myndighederne ved det. Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen, har oplyst, at der er store mørketal. Det vil sige, at der er flere smittede end de registrerede tilfælde. Personer, der er blevet raske, indgår også i det samlede smitteantal.
Ritzau
Grafen her viser udviklingen dag for dag siden første smittede person blev konstateret 27. februar.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.