
NORDJYLLAND: Regionspolitikerne har godkendt et tiltag, der skal minimere overbelægning på nordjyske hospitaler. Det gælder særligt i spidsbelastningsperioder, for eksempel ved influenzaepidemi. I foråret skal der derfor indføres en fælles visitation af alle akutte patienter i reigonen, som skal sikre, at de visiteres hen, hvor der er bedst plads.
- Det skal give en mere ensartet belægning på vores hospitaler, så vi undgår en situation som sidste vinter, hvor hospitalerne oplevede et stort pres af akutte patienter, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).
Planen beskriver, hvilke senge der kan åbnes, og hvornår det kan ske. På Aalborg Universitetshospital forventer man, at planen kan gøre plads til 50 senge, mens man forventer, at det gælder 20-30 senge på Regionshospital Nordjylland.
Målet er at undgå, at det ene hospital står med større pres end det andet, hvis det andet har god plads. Samtidig skal hospitalerne til at sætte flere initiativer i gang allerede i akutmodtagelsen for at sikre, at patientforløbet bliver bedre og korteret, og at man for eksempel kan undgå indlæggelse.
- Vi oplever et øget pres i akutmodtagelserne hos os, og det samme pres forekommer i hele landet, hvor vi ser flere og flere ældre syge borgere på hospitalerne, og den udvikling ser ud til at fortsætte. Derfor er det vigtigt, at vi sætter ind her, siger Ulla Astman.
Til initiativerne er der afsat 8 mio. kr. målrettet Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland. Pengene skal også bruges til at ansætte flere sygeplejersker.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.