NORDJYLLAND: I 2021 havde Region Nordjylland knap 3.000 forløb med patienter, der blev behandlet hjemme eller ambulant med antibiotika eller væske i drop, svarende til over 19.000 indlæggelsesdage. Alene den infektionsmedicinske afdeling på Aalborg Universitetshospital sparede sidste år 500 indlæggelsesdage, skriver dr.dk.
- Hvis vi kan give hjemmebehandling til nogle af de patienter, der ellers ville ligge her i op til seks uger, så frigiver det sengepladser til patienter med behov for en reel indlæggelse, siger afdelingslæge på Infeksionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital Jesper Smit.
Overbelægning er et problem på flere af landets sygehuse, og professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard siger til dr.dk, at frigjorte sengepladser i forbindelse med hjemmebehandling kan gøre en forskel som en af vejene til at løse problemet: "Kan vi få mere hjemmebehandling, vil det lette presset på sygehusene rigtig meget." Han tilføjer, at samarbejde mellem kommunerne og regionerne er afgørende i forbindelse regionernes forpligtelse til at tilbyde hjemmebehandling: "Man skal sikre sig, at man har nok personale i kommunerne, hvis der er behov for, at en sygeplejerske kommer på hjemmebesøg hos patienten", siger han.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.