Indkøbsorganisationerne i Island, Norge, Sverige og Danmark som er landene bag Nordisk Lægemiddelforum har nu godkendt fælles retningslinjer og kriterier for fælles prisforhandlinger på nye lægemidler. Målet er mere favorable og bæredygtige priser, oplyser det danske indkøbsselskab Amgros, som er ejet af de danske regioner og den danske repræsentant i Nordisk Lægemiddelforum, i en meddelelse.
- I den fælles nordiske strategi, som vi lancerede i foråret 2023, har vi en ambition om at styrke de fælles forhandlinger om nye lægemidler. Derfor er det et helt naturligt næste skridt, vi nu tager ved at udvikle fælles guidelines for vores fremtidige forhandlinger. Det sender et klart signal til gavn for vores samarbejdspartnere, siger Flemming Sonne, administrerende direktør i Amgros.
De fire lande har allerede gennemført fælles prisforhandlinger på Genterapierne Zynteglo og Libmeldy. Disse erfaringer viser, at der er klare fordele ved fælles forhandlinger.
- Fælles forhandlinger mellem landene skaber et større marked. Det kan gøre det mere attraktivt for vores leverandører, da det jo kan øge muligheden for at introducere nye lægemidler til et samlet nordisk marked på én gang. Som borgere i små lande er fælles forhandlinger derfor en klar fordel for både Island, Danmark, Sverige og Norge, siger Hulda Harðardóttir, Project Manager for Pharmaceutical Procurement Department Landspítali, The National University Hospital of Iceland.
De nye retningslinjer indebærer desuden, at landene fremover vil vælge en kontaktperson, som repræsenterer alle de lande, der måtte deltage i en forhandling. Det skal gøre, at leverandørerne oplever et bureaukratisk besvær.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.