Der er udbredt mangel på speciallæger, og der er for stor forskel på lægedækningen på tværs af landet.
Blandt andet derfor er der søndag enighed om den første store milliardaftale, som skal virkeliggøre sundhedsreformen, der former fremtidens sundhedsvæsen.
- Vi er enige om endnu et stort skridt, som dybest set handler om at føre sundhedsreformen ud i livet og dermed få implementeret alle de forandringer, som den repræsenterer, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om en "forårsaftale", som skal være med til at omstille sundhedsvæsenet og flytte sundhedstilbud ud af sygehusene og tættere på borgerne.
Med aftalen skrues der blandt andet op for antallet af uddannelsesstillinger til speciallæger, som der skal uddannes endnu flere af. Det er indenfor blandt andet almen medicin, psykiatri og geriatri, som er ældresygdomme. Det skal være med til at sikre en bedre lægedækning i hele landet.
Fra 2026 kan der årligt uddannes 130 flere speciallæger. Det betyder, at der årligt kan uddannes i alt 1270 speciallæger, hvilket er det højeste antal nogensinde.
Rygraden i sundhedsvæsenet
Lægeforeningen mener, at det vil være med til at løse den massive mangel på speciallæger, hvor foreningens analyse er, at der mangler 2000 speciallæger. Formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke kalder dem for rygraden i sundhedsvæsenet.
- Det er glædeligt, at der nu åbnes for, at mange flere læger kan blive speciallæger. Fra Lægeforeningens side har vi i årevis arbejdet på netop at få løst manglen på speciallæger, og jeg vil gerne kvittere for, at ministeren har lyttet, siger hun i en meddelelse.
Med aftalen indføres et loft over antallet af speciallægestillinger på de fem universitetshospitaler samt øvrige sygehuse i hovedstadsområdet. Men ifølge Lægeforeningen kan man ikke løse en mangelsituation med ansættelseslofter
- Det skal følges meget nøje, om man ser en negativ effekt på de hospitaler, der bliver omfattet, før man ser en positiv effekt de steder, man ønsker flere speciallæger, siger Camilla Rathcke, som påpeger, at det er afprøvet før.
Sundhedsreformen fra november 2024 er den største sundhedsreform i 20 år, og med søndagens "forårsaftale" er der enighed om økonomien, når en række opgaver flytter fra kommunerne til regionerne.
Aftalen skal sikre en bedre fordeling af læger generelt.
- Vi skal have flere læger til de egne af landet, hvor der er flest syge. Derfor har vi aftalt at uddanne 400 inden for almen medicin hvert år, fordi vi er i gang med en historisk stor udbygning af almen praksis, siger Sophie Løhde.
Ambitionen er mindst 5000 praktiserende læger om ti år. Det svarer til et løft på fyrre procent ifølge ministeren.
I forårsaftalen er der blandt andet afsat 4,2 milliarder kroner til at flytte sundhedsopgaver fra kommuner til regioner og 3,5 milliarder kroner til byggeri samt investeringer i IT, teknologi og udstyr.
Fakta om aftalen
- 3,5 milliarder kroner til lokale sundhedstilbud: investering i nybyggeri, renovering, IT og udstyr for at bringe behandling tættere på borgerne.
- Kommunale sundhedstilbud styrkes: sundhedsrådene får 0,6 milliarder kroner i 2027, stigende til 2 milliarder kroner i 2030.
- Flytning af sundhedsopgaver til regioner: 4,2 milliarder kroner følger med opgaverne for at sikre bedre kvalitet og sammenhæng.
-
Flere speciallæger årligt: 130 ekstra forløb, heraf 50 i almen medicin (i alt 1270 forløb per år fra 2026-2030).
- Skal understøtte målet om mindst 5000 praktiserende læger i 2035.
- 30 ekstraordinære uddannelsesforløb oprettes i almen medicin, psykiatri og geriatri i landområder.
- Loft over speciallægestillinger: begrænsning af antal stillinger på universitetshospitaler og sygehuse i hovedstadsområdet (undtagen Bornholm).
- Bedre lægedækning i yderområder:
- 85 millioner kroner i 2025 og 163 millioner kroner i 2026 til støtte i områder med få læger.
- 11 millioner kroner i 2025 og 22 millioner kroner i 2026 til uddannelseslæger i almen medicin.
- 50 millioner kroner i 2026 til kortere ventetid hos speciallæger.
Kilde: Forårsaftalen om sundhedsvæsenet.
/ritzau/
Opdateret 12.22 med faktaboks om aftalen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
