ODSHERRED: Kommunaldirektør i Odsherred Claus Steen Madsen og Foa holdt i går, mandag, møde om de mange sygemeldinger i kommunens hjemmepleje, som skyldes dårligt arbejdsmiljø. Det skriver Nordvestnyt.
Der er bl.a. ikke lagt tid til at komme fra en borger til den næste i kørelisterne, og det har udløst et tocifret antal sygemeldinger, da det giver for højt arbejdspres og næsten ingen tid til selve besøget. Og ud af mødet kom, at parterne skal nedsætte en arbejdsgruppe, som inden for et halvt år præsenterer en løsning på situationen.
"På baggrund af den lokale dialog og de indgåede aftaler har vi taget et væsentligt skridt i den rigtige retning og dermed væk fra et arbejdsretsligt efterspil. Vi anerkender fra ledelsens side, at dialog er nødvendig, herunder også at vi bærer et ansvar for, at det sker," oplyser kommunaldirektøren til byrådet ifølge Nordvestnyt.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.