SYDDANMARK: Region Syddanmark nedskriver nu forventningerne til prisstigningerne på medicin. Dermed kan regionen pille 20 mio. kr. ud af den kommende sparerunde og skal nu kun spare 167 mio. kr. mod de tidligere 187 mio. kr., skriver TV2 Fyn. Da Region Syddanmark i efteråret 2015 forberedte sparerunden, regnede politikerne med, at priserne på medicin ville stige med 13-14 pct.
Men nu nedjusterer regionen prisstigningen til 6-7 pct. og dermed udgifterne til medicin med cirka 20 mio. kr. Dermed skal de selvsamme politikere nu kun finde 167 mio. kr. i det sparekatalog, som er i høring. Oprindeligt var der lagt op til besparelsen på 187 mio. kr. Danske Regioner regnede sidste år helt ved siden af, da de vurderede, at de samlede medicinudgifter for alle fem regioner ville stige med 800-900 mio. kr. Stigningen endte med at blive på 375 mio. kr.
- Da det første udspil blev lavet i efteråret, var forudsætningerne og forventningerne anderledes, og derfor fastsatte man en stigning på 13-14 pct. Men nu er vi blevet klogere, og derfor justerer vi til 6-7 pct., siger sundhedsudvalgsformand, Poul-Erik Svendsen (S).
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.