Trods lønløft til sygeplejersker, der kaldes ind på en fridag eller forlænger vagten, så venter tusindvis af patienter på, at det skal blive deres tur. Først venter de på at få vished for, hvad de fejler. Og derefter risikerer de at vente på at blive behandlet.
En analyse fra Lægeforeningen viser, at regionerne hverken kan overholde udredningsgarantien eller behandlingsgarantien.
Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, siger til Ritzau, at analysen særligt bør give anledning til at ændre behandlingsgarantien på 30 dage. Værst ser det ud i Region Syddanmark, hvor patienterne i gennemsnit ventede 54 dage på behandling i andet kvartal 2022.
Nogle kan vente mere end 30 dage
- Vi har brug for en mere realistisk behandlingsgaranti, som sundhedsvæsnet kan leve op til. Ikke alle patienter behøver at blive behandlet inden for 30 dage. Nogle kan godt vente 60 dage eller 90 dage, siger hun.
Hun peger på, at 30 dage er problematisk, fordi det forhindrer lægerne i at prioritere de mest syge. Det skaber ulighed, fordi de mest syge patienter ofte ikke kan opereres på privatklinikker, sådan som de ellers har garanti for.
Det skyldes, at patienterne kan have brug for en længere indlæggelse eller har så komplekse sygdomme, at de ikke kan behandles i det private.
Vil bevare udredningsgaranti
Derimod ønsker Lægeforeningen at bevare udredningsgarantien på 30 dage. Den sikrer, at patienten får stillet en diagnose.
Analysen viser, at hver fjerde patient i andet kvartal af 2022 ikke blev udredt inden for de 30 dage. Længst ventetid var der i Region Sjælland, hvor patienter måtte vente 49 dage i gennemsnit.
- Alle patienter har en bekymring for, hvad de fejler. Og som professionelle har vi brug for hurtigt at stille en diagnose, så vi ved, om vi skal skynde os, eller om vi kan vente lidt, siger Camilla Rathcke.
Kühnau: Urealistisk løfte
Den tidligere regering og Danske Regioner indgik i begyndelsen af året en aftale om, at behandlingsefterslæbet efter corona og sygeplejerskestrejken skulle afvikles i løbet af 2022. Dermed skulle patienterne fra 2023 ikke opleve længere ventetid end normalt.
Men det er ikke realistisk, siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) til Jyllands-Posten.
- Vi må erkende, at arbejdet kommer til at trække ind i 2023, udtaler han i en skriftlig kommentar.
Her understreger han, at løsningen set med Danske Regioners øjne ikke er at ophæve de nuværende patientrettigheder eller indføre forskellige ventetider alt efter tyngden af patientens lidelse.
Også Danske Patienter, der er en paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger, er kritiske over for en differentieret behandlingsgaranti.
Partiers bud på personalemangel og ventetid
Socialdemokratiet:
* Akutpakke på mindst en milliard kroner i 2023 til lønbonusser og til at få udenlandske sygeplejersker hurtigere i arbejde.
* 15 milliarder kroner over ti år til at renovere og opgradere sygehusene.
* Tre milliarder kroner om året skal fra 2030 bruges på medarbejdere inden for fag med mangel på arbejdskraft. Fra 2024 afsættes et ukendt beløb årligt.
Venstre:
* I alt seks milliarder kroner til en kriseplan i de næste to år.
* Af dem skal en milliard årligt gå til at nedbringe ventelisterne, mens en halv milliard skal prioriteres til indsatser, der gør det mere attraktivt at arbejde i sundhedsvæsenet.
* Flere penge til psykisk syge, så der om 10 år bruges fire milliarder kroner mere på psykiatrien hvert år.
Moderaterne:
* Behandlingsgarantien skal midlertidigt suspenderes.
* Der skal afsættes lidt over 1,6 milliarder kroner til et midlertidigt løntillæg næste år. Det giver 2500 kroner ekstra om måneden til sundhedsfaglige medarbejdere.
* På længere sigt vil partiet nedlægge regionerne og drive landets sygehuse under én professionelt ledet sundhedsforvaltning.
Radikale:
* Den nuværende behandlingsgaranti skal erstattes med en differentieret garanti, hvor det er lægernes faglige vurderinger, der bestemmer, hvem der skal til først.
* Arbejdsudbudsreformer og lettere adgang for udenlandsk arbejdskraft skal afhjælpe mangel på hænder.
Kilder: Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, De Radikale, DR og Ritzau.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
