MIDTJYLLAND: Der er akut behov for omorganisering af Regionspsykiatrien Vest efter en overlæge i juli gik på pension fra afdelingen i Holstebro. Det skriver Dagens Medicin. Overlægens pension betyder, at der kun er én overlæge tilbage og derfor ikke længere lægefaglig døgndækning.
Direktionen har derfor forslået, at der overføres 11 stationære psykiatriske senge fra Holstebro til Herning, at 12 stationære senge i Holstebro omlægges til akutpladser, og at den psykiatriske akutmodtagelse i Holstebro nedlægges. Det rådgivende udvalg for psykiatriområdet har anbefalet at udsætte beslutningen til september, så udvalget kunne se nærmere på den forslåede model og inddrage personalet yderligere.
Det er generel lægemangel i Psykiatri Vest, der ligger bag situationen da antallet af speciallæger på afdelingen i Herning er også kun lige tilstrækkeligt, og det har derfor ikke været muligt at flytte læger mellem de to afdelinger. Direktionen har løbende det sidste halvandet år slået tre ledige overlægestillinger op uden at få ansøgninger, ligesom man har forsøgt at rekruttere udenlandske læger. Det understreges fra regionspsykiatrien, at der er tale om en midlertidig akut situation frem til udflytningen til Gødstrup senest i 2020.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.