MIDTJYLLAND: Gennem de seneste fire år har en stor gruppe kritisk syge intensivpatienter på Aarhus Universitetshospital måttet have forebyggende svampemedicin på grund af skimmelsvampesporer, som lægehelikopterne hvirvler op, når de lander, oplyser Jyllands-Posten.
26 patienter har fået en alvorlig svampeinfektion under deres indlæggelse. Siden 2019 er hver sjette indlagte intensivpatient - omkring 1.200 - kommet i forebyggende medicinsk behandling mod svampeinfektioner. En behandling, som kan have voldsomme bivirkninger og i mange tilfælde svække effekten af den øvrige medicin, som de kritisk syge patienter får.
Hospitalet har for at reducere mængden af svampesporer plomberet vinduer, installeret en ny slusedør og flyttet en særligt sårbar gruppe af bl.a. blodkræftpatienter længere væk. Ifølge sygehusdirektør Poul Blaabjerg viser nye målinger "et acceptabelt niveau af skimmelsvampe på Intensiv Øst", og han oplyser, at antallet af svampeinfektioner hos patienter "nærmer sig det normale". Siden november 2022 er sygehuset stoppet med at give en udvidet gruppe af intensivpatienter den forebyggende svampemedicin.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.