Overenskomstforhandlingerne mellem Danske Regioner og de Praktiserende Lægers Organisation PLO er stødt på grund, konstaterer begge parter samstemmende og i sjælden grad udramatisk.
Regionerne og de praktiserende læger har ikke aftalt nye forhandlingsmøder, men da ingen af parterne har opsagt den eksisterende overenskomst, løber den uanfægtet videre, overenskomstforhandlinger eller ej. Hvis den skulle opsiges, ville det blive med et varsel på et halvt år fra nu.
På regionssiden konstaterer chefforhandler Bo Libergren (V), at parterne er enige om ganske meget, blot ikke om de økonomiske rammer. På lægesiden lægger PLO-formand Jørgen Skadborg vægt på "en stærkt tiltrængt modernisering af lægevagten", som man imidlertid ikke er kommet i mål med.
Da den nuværende overenskomst ikke er opsagt, er der ikke nogen udløbsdato, men den har dog indbygget en ambition om, at en ny skulle have været færdigforhandlet til ikrafttræden fra årsskiftet. Parterne håber, at de kan genoptage forhandlingerne om nogle måneder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.