Kommuners samarbejde om fysisk bevægelse kan udvides

En ny kortlægning fra Danmark i Bevægelse, der er landets største undersøgelse af danskernes bevægelsesvaner, viser, at der fortsat er et stort potentiale for at samarbejde endnu mere systematisk på tværs af forvaltningerne.

Undersøgelsen laves af Syddansk Universitet, og projektets anden bølge har i 2025 bestået dels af studier af børn, unge og voksnes bevægelsesvaner og dels af kommunernes mål og indsatser.

Den nye kortlægning bygger på analyser af politikker, strategier, planer, handleplaner og konkrete indsatser i alle 98 kommuner samt 104 kvalitative interviews med nøglemedarbejdere fra 95 kommuner.

- Samarbejdet følger nogle faste mønstre. Potentialet er stort for at skabe nogle mere vellykkede indsatser for bevægelsesfremme, hvis man samarbejder mere på tværs, siger projektleder Birgitte Westerskov Dalgas fra Danmark i Bevægelse.

Fokus i kortlægningen er på, hvilke forvaltninger der samarbejder, hvordan samarbejdet organiseres, og hvilke forhold der styrker eller hæmmer det.

To klynger

Kortlægningen viser, at når der i kommunerne arbejdes på tværs af forvaltningerne, sker det oftest i to store klynger.

En klynge, der handler om det fysiske miljø i forhold til bevægelsesfremme, hvilket vil sige samarbejde mellem By og Land, Teknik og Miljø, Park og Vej og Klimaområdet. Samt en klynge, der består af de blødere velfærdsområder: Børn og Unge, Ældre, Sundhed og Socialområdet.

Forvaltningerne Kultur og Fritid ligger typisk midt imellem og har samarbejder med begge klynger, der i kortlægningen betegnes som henholdsvis grøn og rød.

- Kultur- og Fritidsområdet har en position til i højere grad at være brobygger mellem den grønne og den røde klynge i kommunerne, end vi ser i dag. De har samarbejder i begge retninger, og de har kommunikationen med begge områder, siger Birgitte Westerskov Dalgas.

Oplagte potentialer

Tre områder står ofte uden for det tværsektorielle samarbejde, når det gælder om at fremme bevægelse hos borgerne. Det gælder forvaltninger med integration, beskæftigelse samt økonomi og erhverv. Og Birgitte Westerskov Dalgas vurderer, at der er oplagte potentialer:

- Beskæftigelsesområdet er ofte stort i kommunerne, og de har kontakt til nogle grupper, der generelt ikke er så fysisk aktive, siger hun.

- Det samme gælder integrationsområdet, selv om det er organiseret lidt forskelligt i kommunerne. Så det ville give god mening, hvis disse forvaltninger samarbejdede mere med Kultur og Fritid og med andre områder om at fremme bevægelse hos borgerne, lyder det fra projektlederen.

Kulturer og relationer

Ud over spørgsmålet om hvem der skal betale for samarbejdet, kan det også være en barriere, at der i forvaltningerne er vidt forskellige kulturer og sprog - samt at medarbejdere har forskellige uddannelsesmæssige fagligheder.

- Hvis man forestiller sig, at ingeniører og pædagoger skal arbejde sammen om at bygge en ny legeplads, vil det ofte vise sig, at de har vidt forskellige perspektiver på, hvad der er vigtigt, siger Birgitte Westerskov Dalgas.

- Der skal opbygges relationer og tillid, og man skal være tydelig omkring, hvilke mål hver forvaltning har, og hvorfor projektet er relevant for dem. Desuden skal der være en ledelsesmæssig klarhed om, at man prioriterer samarbejde, og om ressourcerne, tilføjer hun.

I kortlægningsrapporten giver projektlederen seks råd til det tværsektorielle samarbejde om at fremme bevægelse:

1. Investér tid i at opbygge stærke relationer – både gennem formelle og uformelle netværk.
2. Skab tydelig mening for alle involverede forvaltningsområder.
3. Sikr ledelsesmæssig opbakning og klare ressourcer.
4. Styrk bindeleddene mellem Sundhed/Social og Infrastruktur/Miljø.
5. Giv Fritid en stærkere brobyggerrolle.
6. Aktivér perifere forvaltningsområder og skab nye synergier.

Find rapporten fra kortlægningen Tværsektorielt samarbejde i kommunerne her.

cwa