Kommunernes idrætsfaciliteter har det overraskende godt

De danske idrætsanlæg er i overraskende god stand set i lyset af de seneste mange års offentlige diskussioner af, om kommunerne har et stort efterslæb, hvad angår vedligeholdelse. Det skriver Idrættens Analyseinstitut.

Forskningsprojektet ’Fremtidens Idrætsfaciliteter - organisering, styring og ledelse’ dokumenterer nu, at idrætsanlæggenes tilstand ser fornuftig ud, i hvert fald i de 23 medvirkende kommuner. Det sker i landsnotatet ’Idrætsanlægs fysiske tilstand i Danmark’, som netop er udkommet.

I forskningsprojektet, som Syddansk Universitets Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) og Idrættens Analyseinstitut står bag, har forskerne udviklet en ny metode, som giver mulighed for at sam­menligne idrætsanlæggenes fysiske tilstand.

Fagpersoner med konstruktørbaggrund har vurderet og registreret den fysiske tilstand af idrætshaller og svømmehaller inden for seks kategorier: Grundlæggende konstruktioner, aktivitetsarealer, udendørs ankomstforhold, indendørs opholdsarealer, omklædningsrum samt dagslys/transparens.

Resultaterne er blevet krydset med oplysninger om idrætsfaciliteternes driftsform, ledelse, størrelsen på anlægget, kommunetype og urbanisering. 261 idrætsanlæg er blevet undersøgt i de 23 kommuner. I alt rummer anlæggene 418 idrætsfaciliteter, heraf 358 idrætshaller og 60 svømmehaller.

Rige kommuner har bedre fysisk tilstand
- Det har overrasket os, at den fysiske tilstand ikke er værre. Der har været en fælles forståelse om, at idrætsfaciliteter generelt var i dårlig fysisk form. Men generelt er de faktisk i god tilstand. Der er forskelle mellem kommunerne, og der er især forskel internt i nogle kommuner, men det generelle billede er fornuftigt. Vi ved også, at tilfredsheden med faciliteterne generelt er høj, siger adjunkt Jens Høyer-Kruse fra CISC til Idrættens Analyseinstitut.

Kommunernes gennemsnit er 2,1 på en skala, hvor 1 er bedst og 4 er dårligst. Gentofte Kommune ligger i toppen med et gennemsnit på 1,6, når en omdiskuteret kategori, ’dagslys og transparens’, ikke tælles med. I bunden ligger Holbæk, Københavns og Furesø kommuner med 2,4.

Markante forskelle inden for kommunegrænserne
De pæne gennemsnitstal dækker dog over, at der i nogle kommuner er stor forskel på faciliteternes fysiske tilstand. Det gælder fx i Københavns og Aalborg kommuner. Selvom Aalborg Kommune har et gennemsnit på 2,0, er her altså både anlæg i fin tilstand og anlæg, der trænger til en kærlig hånd.

Der er meget få forskelle mellem regionerne. Heller ikke, hvad angår urbanisering, kan forskerne se nogen synderlig forskel: Idrætsanlæggene er altså ikke signifikant i dårligere eller bedre fysisk tilstand i landområder end i byområder.

- Vi håber, at vores værktøjer og resultater kan danne grundlag for en dialog lokalt om, hvad det er for nogle idrætsanlæg, man ønsker, og hvad man vil bruge pengene til. Undersøgelsen giver ikke argumenter for, at kommuner kan bruge færre penge til vedligehold af deres idrætsanlæg. Men den udtrykker, at de midler, der bruges til vedligehold nu, gør, at faciliteterne holder en vis standard, siger Jens Høyer-Kruse.

Læs hele artiklen fra Idrættens Analyseinstitut her

Læs mere om undersøgelsen og se resultatet for de enkelte kommuner her.