Helsingør:
Kommunernes beredskabsplaner kan ikke vente

Det er ikke alle kommuner, der afventer forhandlinger om at få de kommunale beredskabsplaner inddraget i beredskabsplanen, som bebudet i forhold til de resterende dele af forsvarsforliget.

- Vi er selv gået i gang i Helsingør Kommune med at se på vores beredskabsplaner. Men vi har intet hørt fra regeringen. Når jeg taler med gode kolleger i Sverige, så er der dialog med staten. Jeg er enig med svenskerne, der tænker, at man skal forberede sig, hvis Rusland ikke stopper med Ukraine, siger borgmester Benedikte Kiær (K) til Helsingør Dagblad.

Borgmesteren og to andre konservative medlemmer af byrådet opfordrede i sidste uge i en kommentar i Berlingske regeringen til at lade sig inspirere af Sverige og tænke kommunerne ind i alle former for kriseberedskab. 

"Det omfatter alt fra påvirkning af politisk indflydelse, informationskrigsførelse, cyberoperationer, sabotage, infiltration og afbrydelse af energiforsyningen. Og det er sandsynligt, inden en militær konflikt bryder ud. Danmark bør kigge over Sundet og tænke kommunerne ind i kriseberedskabet.", lød det bl.a. i kommentaren.

KL-opfordringen

Som tidligere omtalt opfordrede KL i sidste måned regeringen til, at de kommunale beredskaber rustes, så de bedre matcher de mange udfordringer i fremtiden, både når det gælder klimaforandringer, sikkerhedspolitik og terrortrusler. Beredskabsaftalen bør derfor også omfatte de kommunale beredskaber, lød det i en opfordringen.

- Der er behov for klare mål og ansvarsfordeling mellem sektorer og mellem stat og kommuner. Det kræver nye kompetencer, uddannelse, øvelser, analyse- og planlægningsressourcer at sikre et robust beredskab på tværs. Når de resterende dele af forsvarsforliget skal forhandles på plads i løbet af 2024, skal kommunerne og det operationelle kommunale beredskab, der står forrest og møder borgerne, derfor tænkes med, lød det bl.a. fra formand for KL's Klima- og miljøudvalg Birgit S. Hansen (S).

Det fremgår også af den første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033, at "Aftaleparterne noterer sig desuden, at der jf. Aftale om dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033 skal indgås en aftale om styrkelse af det danske beredskab i 2024." 

Sparet væk

Holdningen fra Helsingør-politikerne om behovet for bedre beredskab deles af beredskabsdirektøren for Beredskab Øst, der dækker kommunerne Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Ballerup og Herlev, Rasmus Storgaard Petersen:

- Vi bliver nødt til også at tale om det civile beredskab, alt det, som kommunerne og regionerne skal løfte. Hvad er der afsat af midler til det? Hvad er ambitionen? Husk at afsætte midlerne, hvis vi skal være kriseparate som samfund, siger han til sn.dk og tilføjer:

– Man syltede det civile beredskab, da man slog Brandloven og Civilforsvarsloven sammen i 1993. Man skrottede alt, der lå ude i kommunerne af beredskabsmateriel og beredskabsplaner og høstede besparelserne. Vi er nødt til at have en kommission, der kigger på samfundets beredskab med opdaterede øjne.

Beskyttelses- og sikringsrum

Beredskabsstyrelsen bad i foråret 2022 kommunerne om en opgørelse over antallet af beskyttelses- og sikringsrum og har nu en foreløbig oversigt, der dog kan indeholde unøjagtigheder. Der udestår et arbejde med at validere og kvalitetssikre data, skriver styrelsen.

Beredskabsstyrelsen har tilsyns- og rådgivningsopgaver i relation til de kommunale redningsberedskaber og uddanner personel til såvel dem som til staten samt poltiet og sundhedsberedskabet.

Det fremgår af Mål- og resultatplan for Beredskabsstyrelsen 2024, hvor det også fremgår, at der bl.a. i første halvår skal laves plan for tre analyser om logistik, personale og opgaver. Planen har også mål for bl.a. styrkelse af cyber- og informationssikkerhed og styrkelse af systemets evne til at håndtere fremtidige store kriser.

Den føromtale delaftale i rammen af Aftale om dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033 efterfølges i forligsperioden af en række delaftaler. Den første er indgået mellem regeringen og partierne SF, DD, K, R, DF og Liberal Alliance.