MARIAGERFJORD: Omkring 2.850 borgere i Mariagerfjord Kommune er i særlig risiko for at udvikle sukkersyge. Sådan lyder et forsigtigt skøn fra kommunen, der allerede nu har flere diabetikere end landsgennemsnittet. Men det skal et nyt projekt med navnet 'Diabetesluppen' rette op på. Kommunen har sat sig som mål, at mindst 100 borgere hvert år henvises til en screening for diabetes, skriver Nordjyske.
Sagsbehandlerne på jobcentret, kommunens sundhedspersonale og bostøttemedarbejdere skal uddannes i at få øje på borgere, der er i risikogruppen for at udvikle sukkersyge, og tilbyde dem en screening. Mariagerfjord Kommune har fået 800.000 kr. fra Sundhedsstyrelsen og samarbejder med Diabetesforeningen og Frivilligcenter Mariagerfjord om projektet.
- I vores sundhedssystem er vi gode til at hold folk kørende. Men det er de sidste 10-15 år af borgernes levetid, vi taler om. Jeg tror, ingen ønsker at bruge dem på at rende ind og ud af sygehuset. Om det er formynderisk eller ej. Måske lidt. Men vi synes, alle borgere fortjener et langt liv, og om 50 år er der dobbelt så mange 80-årige, siger Jan Andersen (up), formand for sundheds- og omsorgsudvalget.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.