KOLDING: I takt med, at indlæggelser bliver kortere, og behandlinger i højere grad foregår i eget hjem, bliver der ringere muligheder for borgere for at benytte sig af sygehuspræster. Derfor har Kolding Kommune sammen med Kolding Provsti startet et toårigt projekt med en hjemmehjælpspræst i en af byens hjemmehjælpsgrupper i Taps. Her kan borgere og deres pårørende i stedet dele deres tanker med hjemmehjælpspræsten, når livet gør ondt.
- Vi ved, at ensomhed, angst og sorg i perioder kan fylde en del hos nogle hjemmehjælpsmodtagere. Fx hvis en ægtefælle dør, eller man selv bliver alvorligt syg. Jeg er derfor utrolig glad for, at Kolding Provsti har taget initiativ til en hjemmehjælpspræst, og at hjemmehjælperne kan formidle kontakten. Vi er i Seniorudvalget spændt på at følge projektet i Taps og håber, vi kan bruge erfaringerne herfra i vores andre hjemmehjælpsgrupper, siger Søren Rasmussen (DF), formanden for Seniorudvalget.
Hjemmehjælpspræsten er sognepræst i Sdr. Stenderup, Maria Frederiksen, der også har erfaring som sygehuspræst og i sorggrupper. Personalet ved hjemmehjælpen i Taps formidler kontakten til hjemmehjælpspræsten, der står til rådighed for samtaler med alle uanset tro og religiøst tilhørsforhold.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.