HOVEDSTADEN: Det kan have økonomiske konsekvenser for en hospitalsafdeling, hvis man forsøger at sætte patienten i centrum. Tiltag, der fører til færre indlæggelser og mindre patientfremmøde til kontrol, kan i nogle tilfælde mindske en hospitalsafdelings økonomi, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Afdelingen trodser dermed den paradoksale situation i hele sygehusvæsenets økonomi: At takstafregningen utilsigtet kan komme til at virke modsat hensigten og bremse for nye ideer.
Det viser en omlægning i behandlingen af KOL-patienter på Nordsjælland Hospital, som har været i gang i et års tid. Her er faste kontroller afskaffet til fordel for blandt andet en fast sygeplejerske, patienterne kan kontakte efter behov.
Patienterne er glade for ordningen, der giver tryghed. Erfaringerne tyder på, at det mindsker behovet for kontroller, hvor patienten møder frem, og som ellers udløser de højeste afregningstakster til hospitalerne.
- Det har været det vigtigste for os at gøre det mere patientvenligt og sætte patientens behov i centrum. Men det er klart, at tiltag som dette kræver, at man tager en diskussion om, hvordan man i sundhedsvæsenet veksler aktivitet til økonomi, når man gerne vil sætte patientens behov i centrum. Der er behov for at se på de takststyringsredskaber, som bruges i dag, siger ledende overlæge Thyge Lynghøj Nielsen, Lunge og Infektionsmedicinsk Afdeling på Nordsjællands Hospital.
Det behovsrettede tilbud over for KOL-patienter kan nemlig overføres til mange andre patientgrupper.
- Den måde at arbejde på kan udbredes til andre kronikerpatienter, som har vedvarende behov for opfølgning og kontrol. For eksempel patienter med hiv, diabetes og patienter med hjertesvigt - men også den ældre medicinske patient, siger Thyge Lynghøj Nielsen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.