KØBENHAVN: Københavns Kommune indfører HPV-vaccination på alle skoler. Det skriver Berlingske. Samtlige elever i 6. klasserne i kommunen bliver nu tilbudt at kunne blive vaccineret i skoletiden. Det siger fungerende sundhedsborgmester Klaus Mygind (SF), til avisen.
Eleverne i 6.klasser i København vil snart få besked via deres forældres e-Boks. Dermed bliver Københavns Kommune den første i Danmark til at tilbyde elever at blive HPV-vaccineret på skolen. Målet er at beskytte dem mod livmoderhalskræft og andre former for kræft, da for få ifølge borgmesteren vaccineres.
- Det er selvfølgelig vigtigt, at forældrene tager ansvar her, men skolerne kan også skubbe på med viden og god undervisning, som kan inddrages i forbindelse med vaccinationen og være med til at få folk til at tage stilling og handle, siger han til Berlingske, ligesom skolen kan have blik for, om der er nogle børn, der kan have brug for en ekstra hånd for at blive vaccineret, siger han.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.