Fra og med næste år kan sygeplejerskeuddannede læse videre og tage en kandidat i avanceret klinisk sygepleje, sådan at de første kan have eksamensbeviset i hånden i 2021, oplyser Dansk Sygeplejeråd. Blandt andet Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense, København, Randers, Silkeborg og Norddjurs kommuner samt Dansk Sygeplejeråd har arbejdet for at få uddannelsen indført.
Ældre- og sundhedschef i Aalborg Kommune og medformand for de otte kommuner, Annette Secher, forklarer, at en sygeplejerske uddannet i kandidaten - en APN-sygeplejerske - vil være kompetent til at opdage og ændre uhensigtsmæssige mønstre i praksis.
Når praksis fx er udfordret på en borger med en kompleks sygdom og hvilken behandling og forløb vedkommende så skal have, skal den kandidatuddannede sygeplejerske være vognstyrer.
- Det er dem, der skal koordinere, når ting halter mellem sygehus og kommune og praksis og kommune. De skal gå ind i dialogen med kollegaer og ledere og bidrage med forslag til forbedringer af praksis, siger Annette Secher.
De såkaldte APN-sygeplejersker skal fortsat arbejde inden for de gældende regler i Autorisationsloven, og derfor forudsætter stillingerne et tæt samarbejde med blandt andet praktiserende læge. På længere sigt har kommunerne et ønske om, at sygeplejerskerne giver anledning til en revision af Autorisationsloven, hvor sygeplejerskerne ligesom i blandt andet USA, Australien, Canada og England kan få flere selvstændige beføjelser inden for afgrænsede områder.
I landene er APN-sygeplejerskerne selvstændigt udøvende sygeplejersker, der kan vurdere, diagnosticere og behandle akutte eller kroniske sygdomme inden for afgrænsede områder. De samme kompetencer får de med kandidatuddannelsen herhjemme.
eo
Kandidaten kan læses på Aarhus Universitet i Aarhus eller Emdrup og på Syddansk Universitet
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.