HOVEDSTADEN: ”Jeg har veer”. ”Jeg tror, vandet er gået”. ”Jeg mærker ikke så meget liv, som jeg plejer”. Det er nogle af de hyppigste sætninger, gravide kvinder siger, når de ringer til fødeafdelingen. Jordemødrene, der svarer telefonen, skal baseret på deres viden og erfaring og den gravides beskrivelse hurtigt beslutte, om den gravide skal ind på hospitalet til klinisk vurdering, eller om hun beroliget kan blive hjemme.
En sådan vurdering over telefonen kan være fagligt udfordrende. Derfor har Hvidovre Hospital sammen med Herlev Hospital nu søsat et projekt, der skal undersøge, om kunstig intelligens kan bistå jordemødrene.
- Vi forventer, at visitationen bliver endnu bedre, når vi kombinerer jordemødrenes faglige viden og erfaring med kunstig intelligens, fortæller Helene Hvidman, som er cheflæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Hun fik oprindelig ideen til projektet, da hun var under uddannelse i afdelingen.
Opkald kortlægges
For at få den rigtige viden skal tusindvis af opkald til fødeafdelingerne kortlægges og sammenlignes. På den baggrund udvikles algoritmer, der i fremtiden ”lytter med” og danner basis for at udvikle de rette værktøjer som støtte til jordemødrenes beslutninger, når de taler med kvinderne i telefonen.
- Telefonkonsultationer kan være vanskelige, fordi man ikke kan se og undersøge kvinden. Den kunstige intelligens er med til at afdække, hvilke risikoprofiler der er tale om, og gøre os endnu skarpere på den rette visitation. Dermed kan vi undgå unødvendige besøg og potentielle komplikationer som følge af forkert eller forsinket visitering, fortæller overlæge Lene Huusom fra afdelingen for kvindesygdomme, graviditet og fødsler på Herlev Hospital. Hun har været med i projektet fra begyndelsen og er i styregruppen.
Samtidig kan det også gøre det nemmere at lave en systematisk uddannelse for de jordemødre, fortæller jordemoder Monica Ladekarl fra Hvidovre Hospital.
- For at være god til telefonvisitation skal man være erfaren, have gode kommunikationsevner, en solid klinisk viden, kunne rådgive og tage kliniske beslutninger og have god telefonetikette. Med projektet vil jordemødrene få bedre kompetencer og mere støtte, end de gør med den nuværende sidemandsoplæring, siger hun.
Et ekstra værktøj
Koordinerende jordemoder på Herlev Hospital Charlotte Bækgaard ser frem til at få et ekstra værktøj:
- Som jordemødre er vi uddannet i at kunne spotte, hvor der er behov for opmærksomhed, og bruger vores viden og erfaring, når kvinderne ringer ind. Det nye redskab kan bidrage til at sikre, at alle får både hurtig og relevant rådgivning og eventuelt behandling, og kan understøtte jordemødrene, siger hun.
Projektet er i gang på Hvidovre og Herlev Hospital i samarbejde med techvirksomheden Corti. De to fødemodtagelser modtager tilsammen over 4.000 opkald om måneden. I 2023 kom 6.454 til verden på Hvidovre Hospital, mens 5.012 børn blev født på Herlev Hospital.
Projektet kort
- Består i at udvikle en løsning, der ved hjælp af kunstig intelligens kan forstå gravide kvinders telefonsamtaler med jordemødrene i fødemodtagelsen i realtid. Denne løsning bliver en slags virtuel assistent, der skal understøtte personalet undervejs i samtalen, så kvinden får tilbudt den rette visitation.
- Startede som et samarbejde mellem Hvidovre Hospital, Herlev Hospital og tech-virksomheden Corti (www.corti.ai).
- I det er også en ambition om at udvikle en virtuel spørgeguide på flere sprog, som kan understøtte kommunikationen med kvinder, som ikke taler dansk. På den måde kan projektet være med til at udligne ulighed i sundhed.
- Danske Regioner, KL og digitaliseringsstyrelsen har udvalgt dette projekt som signaturprojekt.
- Inspireret af den teknologiske løsning udviklet af Den Præhospitale Virksomhed og Corti til at opdage flere hjertestop tidligere – en indsats, de i 2020 vandt Digitaliseringsprisen for.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
