Fra starten af næste måned anvendes Johnson & Johnson-vaccinen ikke længere i tilvalgsordningen. I stedet bliver den tilbudt mod betaling fra den 1. september og frigivet til brug i privat regi i Danmark. Blandt andet som et tilbud til søfolk og udenlandsdanskere. Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
Alle personer i Danmark uanset nationalitet - herunder personer på gennemrejse eller meget kort ophold i Danmark - skal dermed fra september kunne købe en vaccination. Det skal ske efter lægelig ordination, oplyser Sundhedsministeriet.
Regeringens nye ordning gør det muligt for blandt andre besætningen på skibe, der ankommer til Danmark, at blive vaccineret. Og det vækker stor glæde hos Danske Rederier, fortæller adm. direktør Anne H. Steffensen. Ordningen får bl.a. stor betydning for en del danske rederier, som har søfolk fra tredjelande på lønningslisten. I praksis vil det være private virksomheder, som vil stå for vaccinationerne, og Anne H. Steffensen bekræfter, at det bliver rederierne, der betaler vaccineregningen og på den måde tager ansvar for deres ansatte.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.