For gruppen af 25- til 45-årige er manglende fertilitet en hyppigere lidelse end eksempelvis astma og diabetes, skriver Danske Regioner i et notat. Derfor får stadig flere hjælp til at styrke fertiliteten, og i 2019 var det ifølge Danske Regioner hvert 10. barn herhjemme, der kom til verden efter fertilitetsbehandling. Senere tal er ikke gjort op endnu. Der foretages årligt mellem 18.000 og 20.000 inseminationer, som ofte er det første valg for behandling af ufrivillig barnløshed.
En anden type behandling er reagensglas-behandling. Fra 2013 til 2019 er antallet af behandlinger, hvor kvinder får udtaget æg, som bliver befrugtet med mandens sæd i et reagensglas i et laboratorium, steget fra 15.000 til 22.000 om året i Danmark. Det er en stigning på 47 pct.
Når et par har forsøgt at blive gravid i mere end et år, uden at det er lykkedes, taler man om infertilitet. Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret infertilitet som en sygdom. Herhjemme kan en kvinde kan få hjælp til behandling af barnløshed på offentlige fertilitetsklinikker frem til, hun fylder 41 år.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
