HOVEDSTADEN: For at sikre borgerne en hurtig og effektiv livreddende hjælp ved hjertestop blev der i juni 2018 igangsat et samarbejde i form af et pilotprojekt mellem Hovedstadens Beredskab, Beredskab Øst, Tårnby Brandvæsen og Region Hovedstaden, oplyser regionen.
Formålet var at sikre borgerne en hurtigere hjælp ved hjertestop, samt en mere optimal udnyttelse af ressourcer og kompetencer på tværs af redningsberedskaberne og sundhedsberedskabet. Efter en række gode resultater gøres samarbejdet – også kaldet First Responder-ordningen – nu permanent.
Det fremgår af data, der viser, at i 136 tilfælde er First Responder ankommet før ambulance/akutlægebil, og at det i 22 tilfælde er registreret, at First Responder har givet stød med en hjertestarter.
Med ordningen ankommer ekstra hjælp hurtigt fra brandfolk, der alle har kompetencerne til at yde professionel, livreddende førstehjælp.
Ud af 556 tilfælde med formodet hjertestop var brandvæsnerne først fremme i 136 tilfælde, fordi de var endnu tættere på end ambulancen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.